Vi har nu oplevet alle årstider i huset. Hver og en med sine helt egne skønne øjeblikke: Forårets pludselige grønne farver, sommerens lys og varme, efterårets smukke solnedgange og vinterens varme og hygge. Livet i et træhus er slet ikke tosset.
Mange har spurgt til, om vi har kunne holde varmen. Det kan vi nemt! Ventilationsvinduerne og varmepumpen virker fortrinneligt! Og hvad forbrug angår til varme, så ser det ud til at vi ligger som forventet. Forbruget er højere de første par år pga udtørring af fundamentet.
Om sommeren har bekymringerne været, om vi kunne holde solen ud med vores store vinduer. Igen har ventilationsvinduerne gjort det godt! Sammen med vores plissegardiner kunne vi regulere, hvor meget sol vi ville have ind og hvor. Det gjorde, at der altid var en behagelig temperatur i huset. Og glæden ved, at vi kunne have åbne vinduer uden at et genvex-anlæg ville gå amok, var heller ikke uden betydning 🙂
Nu håber vi blot, at flere får øjnene op for glæden ved at bygge og bo i træhus!
Seneste kommentarer