Men den lå godt. Ved siden af en kirke i en lille landsby med en flot udsigt mod syd. Tre ting, som vi godt kunne lide. Og den den anden grund, vi havde kig på, både var væsentligt dyrere og et hus ville være orienteret mod nord, var beslutningen langsomt nemmere og nemmere at tage: Vi skulle bo i Vitten.

Det med at bo ved siden af en kirke gjorde nogen ting lidt mere bøvlet end normalt. Faktisk helt vildt meget mere bøvlet. For i 1939 rejste Johan Exner, provst, rundt i landet for at sikre indsynet til og udsynet fra de mange landsby kirker. Han fik mange lodsejere til at indgå frivillige fredninger af områderne rundt om kirkerne, så de i al fremtid ville ligge flot i landskabet. En virkelig flot bedrift af provsten!

Vitten kirke er også omfattet af en Exner fredning. Og fordi vores grund tidligere hang sammen med et stort stykke jord, som kirken ejede, var vores grund også en del af fredningen, skønt huset ikke ligger sådan, at det tager indsynet til kirken. Da kirken så sælger jorden til en lokal landmand, bliver vores grund udmatrikuleret fra jordloddet. Men det er stadig underlagt fredningen.

Derfor måtte vi søge tilladelse hos Fredningsnævnet for at bygge vores hus – ikke bare et hus, men et bestemt hus. Vi skulle fremsende tegninger og beskrivelser af huset. Det er derfor, at vores byggeproces startede helt bagvendt i forhold til andre husbyggerier. De starter normalt med et møde hos et typehusfirma – vores startede med at ornitologer og andre interessanter skulle sig god for det hus, vi gerne ville bygge.

Ansøgning