Det kan regne lige så tosset som det vil

af | jul 3, 2018 | Tag

Vi har nemlig stoppet hullet – eller rettere lagt tag på huset 🙂 Vi har valgt et ståltag af flere grunde: Vi synes det er flot, det passer godt til et længe-hus og så kan det nemt genbruges, hvis det en dag skal skiftes.

Tegl og betonsten kan ikke nemt genbruges. De holder længe, men når tiden kommer, bliver de til vejfyld eller blot affald. Ståltage derimod kan nemt smeltes og laves til nyt stål. Det er smart.

Derudover kan vi godt lide det udtryk, ståltaget giver huset. Det ligner et rigtigt længe-hus og den ensartede matte overflade står godt til det sorte Superwood, der har lidt struktur, og det glatte Sagawood. Vi er meget godt tilfredse 🙂

Det øverste billede er af nordsiden. Det nederste er af sydsiden. Vi er meget glade for, at der ikke er så mange små hatte på taget – eller udluftningskanaler hedder de nok i virkeligheden. Vi fik valget mellem at have udtræk fra emhætte og varmepumpe enten i facaden eller på taget. Vi valgte i facaden. Det giver en ro på taget, at der ikke er noget, der stikker op – udover den enkelte lille hat på nordsiden.