Så er maleren kommet igang og vi skal love for, at det ikke går stille af sig. Et stk stor sprøjtemaskine og vupti – så er hele huset blevet spartlet to gange! Derefter bliver det hele malet med en hvid linoliebaseret maling – ja, lige pånær væggen i køkkenet ved viktualierummet og gæstetoilettet. Den skal nemlig være sort!
Det går så hurtigt, at vi næsten ikke kan følge med! For lidt mere end en måned siden holdte vi rejsegilder. Der var der kun lige sat nogle indervægge op. Nu er de alle sat op og beklædt med både OSB-plader og fibergips. Og nu også spartlet og malet! Det er helt vildt, så hurtige og dygtige de er, håndværkerne fra Jakobsen Huse. Der er fart over feltet og kvaliteten er i top.
Vi har taget lidt billeder af rummene, nu hvor de er spartlet og malet. Snart mangler kun fliser, gulv og loft – og så lige lidt el hist og pist og et køkken og lidt mere. Men så er det også snart færdigt.
Den fine maskine, der er et billede af, er spartel-puster-maskinen. Den er smart!
Seneste kommentarer