Vores gode ven og arkitekt Christian har nu omsat alle vores idéer, drømmer, ønsker og nej-takker til tegninger. Tænk at han kunne tage alt det og snige ind i et hus på 120 m2 i grundplan og med to hemse. Et hus på i alt ca 160 m2.
Det tog dog et par version at få tilpasset det helt og tænkt alting igennem. Ikke fordi Christian havde tegnet forkert eller galt – men fordi vi pludselig kunne begynde at tænke med og forestille os huset.
Efter et par versioner var vi så meget i hus, at vi sendte tegninger og beskrivelse afsted til kommunen og Fredningsnævnet.
Hvem har dog tegnet det pæne hus?
Det har Christian Pihlmark Gadegaard – en meget dygtig arkitekt, som vi har været så heldige at kende. Han har på bedste vis omformet vores drømme, idéer, ønsker og nej-tak-ting til et hus, der passer perfekt til os og til grunden. Når det har været lidt svært for os at følge med i hovedet, har han lavet flotte 3D skitser, så vi bedre kunne se og forestille os, hvordan huset ville blive. Det kan vi varmt anbefale, at man får lavet.
Seneste kommentarer